Maria Rossing (født 30. november 1975) er en dansk skuespiller. Maria Rossing blev uddannet fra Statens Teaterskole i 2002 og blev herefter ansat på Det Kongelige Teater. Her har hun blandt andet medvirket i opsætninger af Kasimir og Karoline, En skærsommernatsdrøm, Figaros bryllup og Thor. Hun har også medvirket i opsætningenen af Kirsten Thorups Baby på Aalborg Teater i 2002 og Love på Aveny-T i 2005. Maria Rossing har også medvirket i en række spillefilm: Ledsaget udgang og Daisy diamond (begge i 2007). Hun modtog i 2006 en Reumert for årets kvindelige hovedrolle for rollen som Grusche i Den kaukasiske kridtcirkel.