Et TV-dokumentarhold har i tre måneder filmet på krigsskibet ABSALON, mens skibet deltager i NATOs antipiraterioperation ud for Somalia. Det er der kommet en dokumentarserie ud af. TV-holdet har fulgt skibet fra afsejlingen i Korsør i oktober til besætningsskifte på Seychellerne i januar. Serien handler om ABSALONs indsats imod pirateri, men giver samtidig et indblik i hverdagen om bord på et af søværnets skibe, hvad enten skibet er indsat i Nordatlanten eller ved Afrikas Horn.