Den kvindelige komiker med det sjove navn Moms Mabley spiller enken Grace Teasdale Grimes, et lige så særpræget navn. Hun hører hjemme i Baltimore. Da hun opdager, at hendes temmelig ubegavede nabo bliver udnyttet af grådige politikere, som ønsker denne indsat som borgmester for at kunne styre byrådet, organiserer hun lokalbefolkningen i sit nærområde, og sammen sætter de sig op imod de korrupte og pengegriske kommunalpolitikere.