Amerikansk dokumentar fra 2022. (Hippo King) I dag er han gammel, fuld af ar efter voldelige kampe og blind på det ene øje. Men engang var han konge af én af verdens største flodhesteflokke i Zambias Luangwa-dal. Hans historie strækker sig over 35 år, fra han var en lille, sårbar flodhesteunge til han blev en stor og selvsikker han, der kæmpede for at blive flokkens leder. Dette er historien om et karismatisk dyr, der kæmper for at overleve tørke, rovdyr og udstødelse.