Bodil Udsen

Bodil Udsen

Bodil Birgitte Udsen (født 12. januar 1925 i København, død 26. februar 2008 i København) var en dansk skuespillerinde Bodil var datter af klaverstemmer Carl Frederik Udsen (1879 - 1941) og hustru lægesekretær Agnes Hinrichsen Nielsen (1896 - 1985). Hun blev student fra Rysensteens Gymnasium i 1944. Nogen egentlig teateruddannelse fik hun aldrig. Hun kom ganske vist ind på Det kgl. Teaters elevskole i maj 1944, men blev smidt ud allerede året efter. Efter at have tjent i den Britiske Rhinarmé som brevcensor i Tyskland kastede hun sig over kontorarbejde som sekretær inden hun i 1949 meldte sig til Studenterrevyen. Hun medvirkede derefter i et show på Dyrehavsbakken og kom til Zigeunerhallen, hvor hun sang visen "Du gamle Nørrebro". I 1950 kom hun til ABC-Teatret, hvor hun i 1952 optrådte sammen med Osvald Helmuth og hun kom med i adskillige andre revy- og kabaretforestillinger bl.a. i Kabaret La Blonde i Tivoli og i Århus-Hallen inden hun kom til Helsingør-Revyen, hvor hun i 1956 fik sit folkelige gennembrud som revystjerne med visen "Fløjtetønden Victoria". Siden var hun sammen med Birgitte Reimer hovedkræfter i Cirkusrevyen på Bakken, hvor hun bl.a. i 1960 sang visen om "Krussemand" og sammen med Birgitte Reimer "Vi to er gå'd i kompani". I 1962 fik hun sit dramatiske gennembrud på Fiolteatret, hvor hun 380 gange spillede Winnie i Samuel Becketts monolog "Glade dage". Forestillingen blev også senere vist på TV i 1964. Hun havde senere engagement bl.a. på Det Ny Teater og Comediehuset. Blandt Bodil Udsens mange teaterroller: titelrollen i "Medea", Martha i "Hvem er bange for Virginia Woolf", negeren Berenice i "Bryllupsgæsten", lesbisk sadist i "Fordi vi elsker dig", Cass McGuire i "Alle mine mennesker", Alice i "Dødsdansen", titelrollen i "Gertrude Stein", Evangeline Lacaze i "Storhertugindens afsked" (i samspil med Olaf Ussing), Maria Callas i "Masterclass", Selma Lagerlöf i "Billedmagerne". Og derudover roller i "Mutter Courage", "Søstrene", "Vejen til Mekka", "Misantropen", "Pelikanen", "Mors Dag", "Pensionatsværtinden", "Svend, Knud og Valdemar" og "Betty Love". De senere år spillede hun især roller på Betty Nansen Teatret og optrådte med oplæsninger af Karen Blixen og H.C. Andersen. Bodil Udsen medvirkede i mange forskellige film, ofte dog i folkekomedier, bl.a. i "Eventyrrejsen", "Poeten og Lillemor" og "Støv på hjernen". Desuden medvirkede hun bl.a. i "Slægten", "Jeg er Dina", "Monas verden" og "Trækfugle". For hovedrollen i "Min farmors hus" fik hun en Robert. På TV fik hun i 70erne sine mest folkelige roller som Emma i Rottehullet i "Huset på Christianshavn" og som fru murermester Jessen i "Matador". I 2006 blev hun udnævnt til æresmedlem i Skuespillerforeningen af 1879. Bodil Udsen var gift tre gange. Først den 20. december 1947 på Københavns Rådhus med journalisten, programchef Kaj Marius Bruhn (22-09-1921 - 02-04-2012). Ægteskabet blev opløst 1949. Den 4. december 1953 blev hun gift på Københavns Rådhus med forlagssekretær og revyforfatter Ole Holger Krøyer (29-05-1921 - 02-07-1958) og senest den 23. oktober 1978 i Aalborg med forretningsmanden, købmand Jens Lemos Therkildsen (23-10-1907 - 07-03-1999).
Kendt for: Acting
Fødselsdag: 1925-01-12
Fødested: København, Danmark
Også kendt som: Bodil Birgitte Udsen

Filmliste over Bodil Udsen

HD

Samson og Sally

1984 Movie
HD

Støv på hjernen

1961 Movie
HD

Nyhavns glade gutter

1967 Movie
HD

Styrmand Karlsen

1958 Movie
HD

Der brænder en ild

1962 Movie
HD

Det støver stadig

1962 Movie
HD

Far laver sovsen

1967 Movie
HD

Monas verden

2001 Movie
HD

April

1963 Movie
HD

Sjov i gaden

1969 Movie
HD

Eventyrrejsen

1960 Movie
HD

Vi har det jo dejligt

1963 Movie
HD

Send Mere Slik

2001 Movie
HD

Damernes ven

1969 Movie
HD

Mig og min familie

1957 Movie
HD

Baby Doll

1988 Movie
HD

Skolen for livet!

1978 Movie
HD

Blændværk

1955 Movie
HD

Lenin, din gavtyv!

1972 Movie
HD

Peter von Scholten

1987 Movie
HD

Mor bag rattet

1965 Movie
HD

Barbara

1997 Movie
HD

Den du frygter

2008 Movie
HD

Eventyr på Mallorca

1961 Movie
HD

Jeg elsker blåt

1968 Movie
HD

Min farmors hus

1984 Movie
HD

Sonjas Jul

1969 Movie
HD

Tre små piger

1966 Movie
HD

Slægten

1978 Movie
HD

Den Korte Sommer

1976 Movie
HD

Selvmordsskolen

1964 Movie
HD

Jeg er Dina

2002 Movie
HD

Glade Dage

1964 Movie
HD

Trækfugle

2001 Movie
HD

Champagnegaloppen

1960 Movie
HD

Det bli'r i familien

1993 Movie