Henning Bahs (12. marts 1928 i København – 29. marts 2002 i Herlev) var en dansk scenograf, special effects-mand og manuskriptforfatter, der i mange år havde et nært samarbejde med Erik Balling – bl.a. i forbindelse med Olsen-banden-filmene og tv-serien Huset på Christianshavn.
Henning Bahs arbejdede oprindeligt på Dampskibsrederiet Torm. Han blev i 1952 ansat som 24-årig på Nordisk Film Kompagni som rekvisitassistent og blev rekvisitør 1953 bl.a. på 13 amerikanske fjernsynsfilm. Fra 1954 lavede han special effects på firmaets film og blev 1965 filmarkitekt. Henning Bahs har sat sit fingeraftryk på talrige produktioner som manuskriptforfatter, scenograf, special effectmager, gag- og idémand. Hele sit lange filmliv har han været tæt forbundet med Nordisk Film, og det var her, at han sammen med vennen og kollegaen, instruktøren Erik Balling skabte nogle af dansk films største træffere: Olsen Banden-filmene og tv-serierne Matador og Huset på Christianshavn. I samarbejdet med Erik Balling var Henning Bahs idémageren. Ham, der fandt på alle de skøre ting og fik dem til at fungere på lærredet. Et af parrets mest geniale indfald kom i "Olsen Banden ser rødt" fra 1976, hvor Egon, Kjeld og Benny med hjælp fra Børge bryder væggene ned på Det Kgl. Teater i takterne til Kuhlaus ouverture til J.L. Heibergs "Elverhøj". 14 film om den uheldige bande blev det til. Og med "Olsen Bandens Sidste Stik" fra 1998 fik Henning Bahs - og ikke mindst publikum - opfyldt et stort ønske om endnu en film med banden. Med Erik Balling som konsulent skrev Bahs manuskriptet til filmen. Filmene sælges fortsat på video og trækker stadig en million seere, når de genudsendes i tv. Men da Nordisk Film besluttede at skrue tiden tilbage og vise, hvordan Egon udtænkte sin første geniale plan sammen med kammeraterne Benny og Kjeld, var Henning Bahs alligevel skeptisk. I et interview i Politiken fortalte han om sine forbehold: - Jeg var noget skeptisk. Det skal indrømmes. Kunne de virkelig ikke finde på noget andet? Men da jeg så de tre drenge, der var på tale til rollerne, og da jeg oplevede, at instruktøren Peter Flinth tog opgaven alvorligt, men ikke højtideligt, og da historien var god, så tænkte jeg: jamen hvorfor egentlig ikke? Men Henning Bahs var ikke kun til det muntre og skøre. Tv-serien Matador vidnede om hans store talent for scenografi, som var en af de grundsten, der var med til at gøre serien til en af de mest elskede danske tv-serier nogensinde. I 1991 fik Henning Bahs en helt anden slags opgave, da han blev produktionsdesigner i Lars von Triers film Europa. Det arbejde har han selv siden betragtet som det måske mest interessante i sin karriere. I 1999 blev han udnævnt til Årets HK-kunstner med den begrundelse, at fundamentet for de mange priser til instruktørerne Bille August, Lars von Trier og Thomas Vinterberg er serier som Matador, Huset på Christianshavn og Olsen Banden-filmene. Han var aktiv til det sidste. Flere gange om ugen dukkede han op i filmlokalerne i Valby, og en ansøgning om manuskriptstøtte til en kriminalkomedie skulle i dagene omkring jubilæet sendes til Det Danske Filminstitut. Idé, oplæg og synopsis til krimikomedien blev det sidste arbejde fra Henning Bahs hånd. Efter kort tids sygdom døde han langfredag, få dage før han kunne fejre 50-års jubilæum på Nordisk Film.